Juleferie hos spejderne
Spejderne i Aalestrup er gået på tidlig juleferie.
I november måned har der været juleværksted med bedsteforældre, og der er bagt pebernødder, klippet julepynt og holdt grødfest.
Det hele kulminerede med den store juleafslutning for hele gruppen. Juletræet stod flot, og spejdersange og julesange lød fra små og store spejdere. Herefter havde alle enheder forberedt lidt underholdning – ligesom de gør ved alle ”lejrbål” gennem året. Det kunne være en sangleg, et lille optrin eller en konkurrence. Julemanden kom på besøg, og der var slikposer til alle.
Årsstjerner
Distriktschefen fra Aggersborg distrikt var inviteret til juleafslutningen, for han skulle uddele årsstjerner. I år blev der uddelt 10-års stjerner til Julie Laustsen, Line Jakobsen og Oliver Christensen, og der blev uddelt en af de sjældne 25-års stjerner til Line Gundersen Vetter.
Spejder gennem 25 år
Men hvad er det, der er så helt specielt ved at være spejder, at man hænger ved i 25 år?
Line fortæller, at da hun begyndte for 25 år siden, var hun en lille tøs med krøllet hår i alle retninger og en uniform, der aldrig var inde i bukserne.”Det greb mig”, fortæller Line,” og efter 3 år ved ulveungerne blev jeg spejder. Her var jeg med på min første korpslejr i Sønderborg, og mit spejderliv fik en international vinkel ved mødet med vores skotske venskabsgruppe fra Croy/Inverness. Nu spillede det på alle minde yndlings tangenter: udeliv, venner og udrejse”. I spejdergruppen blev Line hængende i en del år først som spejder, så hjælpeleder og til sidst leder.
Siden er gået lidt tid, og Line bor nu i Hobro med mand og 3 børn. Hun er ikke længere så aktiv i Aalestrup Gruppe, men gruppen betyder stadig meget for hende. ”Den her gruppe er noget helt særligt, for her dannes særlige venskaber. Nogle mødes ofte og andre – som mig – kan være med, når familie- og arbejdsliv tillader det, og stadig have en plads i fællesskabet. Det føles som at komme hjem, når jeg kommer hos Roverne, i Spejderhuset eller løber ind i nogen til et Knabermarked. Vi er ikke dem, vi var, da vi løb rundt i Spejderskoven og fandt poster eller sad om bålet og snittede snobrødspinde, men vi er blevet formet af det fællesskab, vi dengang oplevede. De venskaber, der blev knyttet er bundet stramt nok til at klare både afstand, tid og forandringer”
Venskaber er vigtige
Disse venskaber kunne sikkert ligeså godt være dannet i fodboldklubbens omklædningsrum eller i musikskolens øvelokaler, men for Line opstod de ved spejderne i Aalestrup, og det er hun taknemlig for. ”Min uniform er måske en smule støvet og muligvis også blevet for lille, men det er kun den udvendige. Spejder-følelsen, følelsen af tilhold og lysten og evnen til at færdes ude og nyde udelivet i al slags vejr, det er en del af mig, der aldrig bliver for lille” slutter Line.
Opstart i januar
Spejderne i Aalestrup begynder igen i uge 2, og hvis der er sne, vil den første aften være på kælkebakken.